Dieseltyve anholdt på fersk gerning
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
To blev anholdt, mens en tredje dieseltyv opfordres til at melde sig selv.
Søndag klokken 21.50 fik politiet en anmeldelse om, at der luskede nogle uvedkommende omkring på arbejdspladsen på Nystedvej ved Øster Toreby, hvor der i forbindelse med byggeriet af en ny bro, står en række entreprenørmaskiner og tanke med brændstof. Politiet var kort efter på stedet, og to politihunde blev sluppet løs. To mænd kom frem af mørket.
Det var en 47-årig mand og en 18-årig mand, begge fra Rødby, og de erkendte, at de havde været i færd med at stjæle diesel. Der havde også været en tredje mand på gerningsstedet, men han forsvandt, og det lykkedes ikke politihundene at snuse ham op.
Politiet har dog en ide om den tredje mands identitet og opfordrer ham til at henvende sig til politiet. De to andre blev anholdt og sigtet for forsøg på tyveri, og de blev begge taget med til politistationen i Nykøbing til afhøring inden de blev løsladt igen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned