- De tekniske analyser viser, at sandsynligheden for, at dna-sporet kommer fra VS, er en million gange højere end sandsynligheden for, at det skulle stamme fra en anden, siger anklageren i sagen, vicestatsadvokat Claus Guldbrand, i retten.
Bjarne Johansen blev ramt af 13 skud og Heidi Nielsen af 10 skud, da de den 13. april sidste år var ude at gå tur i Tusindsårsskoven.
I alt fandt politiet efterfølgende 32 patronhylstre affyret fra en maskinpistol, som senere blev fundet i Langesø af dykkere fra frømandskorpset.
En lille måneds tid efter dobbeltdrabet blev den 38-årige VS anholdt. Han har siden nægtet at udtale sig til politiet.
VS er endnu ikke blevet afhørt i retten, og det er endnu uvist, om han vil udtale sig under sagen.
Retssalen i Odense var fyldt til bristepunktet, da sagen blev indledt mandag formiddag.
Her nægtede den skaldede og fængselsblege VS sig gennem sin forsvarer, Jesper Storm Thygesen, skyldig i anklagen om dobbeltdrab, men erkendte ulovlig våbenbesiddelse.
Også broren til VS er tiltalt i sagen. Ifølge anklagemyndigheden var det ham, der havde den maskinpistol, som blev brugt ved dobbeltdrabet, ligesom han er tiltalt for at hjælpe VS med at skaffe det af vejen efter dobbeltdrabet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned