Død mand på skinnerne forsinkede togdrift i tre timer
Der vil være forsinkelser på togdriften et par timer endnu efter en personpåkørsel. Foto: Free/Colourbox
Colourbox/Free
Fyns Politi beder om hjælp, efter at 29-årig mand uden fast bopæl blev fundet død på skinnerne ved Nyborg.
Togdriften over Fyn var tre timer fredag formiddag kraftigt påvirket af, at en mand var blevet fundet død på skinnerne ved Nyborg.
Personpåkørslen var sket vest for Nyborg Station. Det betød, at der ikke kørte tog forbi stationen.
I stedet stoppede togene, der kom vestfra, i Odense. Togene, som kom fra øst, stoppede i Nyborg. Ved ni-tiden indsatte DSB togbusser mellem Nyborg Station og Odense Banegård.
Desuden blev flere togafgange aflyst på grund af påkørslen blandt andet fra Københavns Hovedbanegård.
Fyns Politi oplyser fredag eftermiddag, at en lokomotivfører fredag morgen opdagede den døde person liggende mellem skinnerne i et lille skovområde mellem Duensvænge og Ringvej uden for Nyborg.
Manden var formentlig død efter påkørsel af et andet tog. I løbet af dagen lykkedes det for politiet at få ham identificeret som en 29-årig uden fast bopæl, hvorefter hans pårørende blev underrettet.
Imidlertid vil politiet gerne tale med folk, der eventuelt lagde mærke til ham, eller kender til hans færden. Han var almindelig af bygning og var iført sorte bukser og en blå jakke, fremgår det af en pressemeddelelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned