Død person fundet i Ribe Å - ingen tegn på forbrydelse
Syd- og Sønderjyllands Politi kommer til at foretage undersøger i flere timer ved Ribe Å, hvor en person er fundet død i vandet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Syd- og Sønderjyllands Politi er fredag til stede ved Ribe Å, hvor en person er fundet død i vandet.
En person er fredag morgen fundet død i Ribe Å.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der fredag arbejder på stedet.
Den afdøde er fundet på strækningen ved Pile Allé i Ribe.
Politiet er på stedet for at foretage nærmere undersøgelser med støtte fra Beredskabsstyrelsen, tilkaldte teknikere samt dykkere fra Forsvaret.
- Der er ikke noget i øjeblikket, som tyder på, at der er begået en strafbar handling, skriver politiet i en pressemeddelelse fredag eftermiddag.
Politiet arbejder fortsat på at få identificeret den afdøde.
Fredag eftermiddag klokken 13.22 lyder det, at undersøgelserne på stedet forventes at tage flere timer.
Politiets presseafdeling oplyser, at anmeldelsen kom klokken 07.51.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned