Døde da han ville gå fra altan til altan

En mand blev fredag aften dræbt, da han faldt ud fra en bygning i København.

Det var kort før klokken 18, at ambulance og læge blev kaldt ud til højhusene i Bellahøj, hvor en mand var faldet fra stor højde. Men hans liv stod ikke til at redde.

Manden var muligvis beruset, da han ifølge politiets oplysninger faldt fra 7. eller 8. sals højde.

- Vidner har set, at manden nærmest i kådhed svingede sig fra altan til altan, siger den centrale vagtleder på Politigården, John Hansen.

Politiet vurderer, at der indtil nu ikke er noget, der tyder på, at der hverken skulle være tale om en forbrydelse eller et selvmord.

/ritzau/

Mand faldt i døden fra et højhus i Brønshøj i København. Han kravlede på ydersiden af bygningen.

Offentliggjort Sidst opdateret