Dødfunden i Silkeborg har ikke været udsat for forbrydelse
Politiet har arbejdet dagen igennem på Parkvænget i Silkeborg, hvor en person fredag morgen blev fundet død. Intet tyder dog på en forbrydelse, oplyser politiet midt på eftermiddagen. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Dagen igennem har politiet undersøgt et mistænkeligt dødsfald på villavej. Afdøde skal obduceres mandag.
Intet tyder på, at en person, der fredag morgen blev fundet død på en adresse i Silkeborg, har været udsat for en forbrydelse.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
Politiet rykkede fredag morgen ud til Parkvænget, hvor personen var fundet død. Villavejen blev afspærret, og politiets teknikere blev tilkaldt.
- Omstændigheder omkring dødsfaldet gør, at vi ikke kan udelukke, at der er sket en forbrydelse. Derfor arbejder teknikere på stedet, lød det kort før klokken 13.00 fra politiet.
Men midt på eftermiddagen var teknikerne kommet så langt i deres arbejde, at politiet på Twitter kunne fastslå, at "alle undersøgelser på stedet tyder på, der ikke er tale om et kriminelt forhold".
Det tilføjes dog, at den afdøde skal obduceres på mandag.
- Vi har ikke yderligere kommentarer, før obduktionsresultatet foreligger, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.
De pårørende til den afdøde er blevet underrettet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned