Dødfunden kvinde identificeret: Intet tyder på kriminel handling
80-årig afdød kvinde fra Roskilde er blevet identificeret. Hun forsvandt fra sit hjem i august. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 80-årig kvinde forsvandt fra sit hjem i Roskilde i august. Den 23. december blev hun fundet død.
Politiet har identificeret en 80-årig kvinde, der blev fundet død på et grønt område i Roskilde den 23. december.
Der er tale om en kvinde, der forsvandt fra sit hjem i byen i august. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
I forbindelse med fundet af kvinden gennemførte politiet en kriminalteknisk undersøgelse på stedet, i forsøget på at fastslå om der kunne ligge en kriminel handling bag dødsfaldet.
Men det er der altså intet, der tyder på, lyder det nu.
Det er ikke muligt for politiet at sige, hvor længe kvinden befandt sig på det grønne område ved Motelvej i Roskilde, inden hun blev fundet. Det var en forbipasserende, som fandt hende.
De pårørende er blevet underrettet om identifikationen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned