Syd- og Sønderjyllands Politi undersøger, om en 22-årig mand i Sønderborg er blevet dræbt. Han er i forvejen kendt af politiet, men politiet tør endnu ikke fastslå, at der tale om drab, eller hvad motivet i givet fald kan være.
Den 22-årige er formentlig død sidst på eftermiddagen onsdag. Han blev fundet død i en lejlighed af nogle pårørende.
- Vi har indledt en drabsefterforskning i forbindelse med dødsfaldet. Det er alt, hvad jeg kan oplyse i øjeblikket, siger vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.
Ifølge vicepolitiinspektør Bent Thuesen bliver mistænkelige dødsfald rutinemæssigt behandlet som drab.
- Vi har ikke kunnet klarlægge dødsårsagen, så derfor efterforsker vi sagen som en drabssag. Det er vigtigt at få indsamlet alle spor i lejligheden, så de ikke ødelægges, siger Bent Thuesen til TV2 News.
Politiet kan endnu ikke sige præcist, hvornår den 22-årige er død, men det er formentlig sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Den døde blev fundet lidt efter kl. 20.00.
- Lige nu taler vi med masser af mennesker i området, vi taler med familier, naboer og andre, som kan have set noget. Alle de informationer, vi får, skal vi efterfølgende have samlet, så vi kan få et overblik over dem, siger Bent Thuesen.
Retsmedicinerne går nu i gang med deres undersøgelse, og først derefter forventer politiet at kunne sige mere om dødsårsagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie