Dømt for at sove med våben under madras
Arkivfoto. Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
En 72-årig mand har fået fængselsstraf for at ligge inde med en gammel tromlerevolver.
En 72-årig mandlig folkepensionist fra Nakskov har fået seks måneders betinget fængsel, efter at politiet har fundet en gammel tromlerevolver på hans bopæl. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Det var i forbindelse med en anden sag, at politiet fik mistanke om, at manden var i besiddelse af et ulovligt våben.
I marts måned foretog politiet en ransagning på mandens bopæl, hvor de fandt en gammel tromlerevolver under mandens madras. Revolveren var både ladt og skudklar til trods for dens alder og slid.
Tirsdag holdt retten i Nykøbing retsmøde, hvor den 72-årige erklærede sig skyldig. Han forklarede, at han havde anskaffet sig våbnet, da han havde følt sig truet.
Politiet konfiskerede tromlerevolveren og den tilhørende ammunition.
Straffen blev betinget som følge af mandens alder, helbred og andre personlige forhold.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned