Dømt for netsvindel
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Bedragerierne er foregået systematisk ved handel på DBA.dk og Facebook.
En 23-årig mand fra Vestlolland er ved Retten i Nykøbing blevet idømt et år og to måneders fængsel for netsvindel.
Det skete mandag, hvor den 23-årige, Nicklas La Cour Petersen, blev fundet skyldig i at have snydt 67 kunder over hele landet. I alt er han dømt for at have snydt kunderne for i alt 73.000 kroner.
Bedragerierne er foregået systematisk ved handel på DBA.dk og Facebook.
Her foregav den 23-årige at sælge Apple TV, Nintendo Switch og Kay Bojesen-aber.
Kunderne betalte, men varerne blev aldrig sendt, og det kunne mange af kunderne bevise via deres pakkelabels.
Derfor valgte retten at tro på de mange kunder og afviste forklaringen fra den 23-årige. Han sagde, at han havde sendt varerne, og dermed nægtede han sig skyldig.
Efter dommen tog han betænkningstid med hensyn til anke.
Han blev anholdt 22. februar sammen med en anden, som siden blev løsladt, og siden har den 23-årige været i varetægt. Det skal han fortsat være, bestemte Retten i Nykøbing.
I øvrigt er den 23-årige tidligere dømt for berigelseskriminalitet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie