Drabsforsøg i Sønderborg: 19-årig mand anholdt i udlandet
En tredje mand er anholdt i en sag, hvor en 22-årig mand blev forsøgt dræbt i Sønderborg i oktober sidste år.
En 19-årig mand er blevet anholdt i udlandet på baggrund af en europæisk arrestordre og er fredag blevet udleveret til Danmark.
Han vil lørdag klokken 10 blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor han er sigtet for drabsforsøg på en 22-årig mand, der blev ramt af skud i Store Rådhusgade i Sønderborg den 30. oktober sidste år.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den 19-årige er den tredje mand, der er anholdt i sagen. Foruden ham blev en 24-årig mand anholdt under et døgn efter drabsforsøget, mens en 28-årig mand den 23. februar blev anholdt ligeledes på baggrund af en europæisk arrestordre.
Den 24-årige og den 28-årige er begge fra Sønderborg og sidder varetægtsfængslet i sagen.
Anklagemyndigheden vil have lukkede døre ved grundlovsforhøret, og det lyder fra politiet, at man ikke vil udtale sig yderligere i sagen, da den stadig er igangværende.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie