Et skræmt par henvendte sig sidste sommer til politiet for at få sat en stopper for kvindens ekskærestes chikane.
Men ifølge parrets mandlige part tog politiet ikke anmeldelsen alvorligt.
- Vi havde jo prøvet at anmelde Kenneth til politiet, men de troede ikke rigtig på os, siger den 24-årige mand i dag.
I stedet tog han sagen i egen hånd og indkøbte et gevær, som han 16. august sidste år endte med at affyre to gange direkte i ansigtet og i brystet på Kenneth Helbæk Kristensen, der derved endte sit liv som 33-årig.
Forud for drabet havde offeret ifølge parret truet kvinden, som han mente skyldte ham penge og seksuelle ydelser fra deres halve år sammen som kærester.
Ifølge den nu 21-årige kvinde var Kenneth Kristensen bl.a. dukket op ved hendes lejlighed og havde optrådt voldsomt truende.
- Så ringede jeg til politiet, der sagde, at de ville sende en vogn. Men i stedet ringede de bare til Kenneth, der sagde noget helt andet til dem, og så kom der ingen vogn, siger hun.
Kvinden forsøgte også på anden vis at få sat en stopper for ekskærestens chikane.
- Min mor ringede til politiet for at høre, om jeg kunne få et polititilhold mod ham, men det sagde de nej til, siger hun.
I stedet satte den unge kvinde sig frivilligt på bagsædet af sin kærestes bil, da parret og en ven opsøgte Kenneth Kristensen ved hans bopæl.
Her blev Kenneth Kristensen først skudt og umiddelbart efter kørt over, så ambulancefolkene kort efter måtte erklære ham død på stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie