Den 42-årige sigtede mand fra Herning i sagen om den forsvundne Lisbet Nielsen fra Århus har begået selvmord i arresten i retsbygningen i Århus. Det skete kun halvanden time før, han skulle være fremstillet i et lukket grundlovsforhør klokken 14.
Pressen fik en halv time før grundlovsforhøret besked om, at grundlovsforhøret var udskudt indtil videre, og spekulationerne gik, da pressen mod sædvane ikke blev lukket ind i retsbygningen i god tid inden retsmødet.
Klokken 14.15 kom den sigtedes beskikkede forsvarer Hans Kjellund ud og oplyste, at hans klient havde begået selvmord, og at grundlovsforhøret derfor var aflyst. Hvordan manden begik selvmord har han lovet politiet ikke at oplyse. Han ville heller ikke svare på, om manden havde efterladt et afskedsbrev.
Politiet havde ikke umiddelbart yderligere oplysninger.
Hans Kjellund oplyser, at arrestpersonale fandt manden død i sin celle omkring klokken 12.30. Cellen er nu forseglet og skal undersøges af teknikere.
Advokaten oplyser, at politiet muligvis vil "have statsadvokaten ind over" i de nærmere undersøgelser.
Østjyllands Politi anholdt fredag aften kæresten til den 46-årige Lisbet Nielsen, der forsvandt fra sit hjem i Risskov ved Århus for en uge siden. Har har i ugens løb været afhørt flere gange af politiet.
Trods en omfattende eftersøgning er Lisbet Nielsen endnu ikke fundet, men politiet er så overbevist om, at hun er blevet dræbt, at man sent fredag eftermiddag anholdt den 42-årige kæreste og sigtede ham for drab.
Allerede torsdag undersøgte politiet kvindens lejlighed på Engholms Allé i Risskov for tekniske spor. Det skete med den begrundelse, at det var vigtigt at sikre, hvis det skulle vise sig, at der lå en forbrydelse bag hendes forsvinden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned