Den 42-årige drabssigtede mand fra Herning, der forud for et planlagt grundlovsforhør begik selvmord, hængte sig i sin celle. Det bekræfter vicepolitiinspektør Fritz Kjeldsen fra Østjyllands Politi.
Politiet vil ikke oplyse, om manden har efterladt sig nogen beskeder eller på anden måde oplyst, hvor den forsvundne Lisbet Nielsen fra Århus befinder sig.
- Det er vi ikke kommet nærmere, men vi eftersøger fortsat Lisbet, siger Fritz Kjeldsen.
Han siger, at politiet stadig håber at finde kvinden.
- Vi må nu koncentrere os om de tekniske beviser, spor og forhøringer i sagen og bruge det som udgangspunkt for den videre efterforskning, siger han.
Fritz Kjeldsen henviser til kriminalforsorgen om de nærmere omstændigheder omkring mandens selvmord og om hans tilstand op til.
Den drabssigtede skulle have været i grundlovsforhør klokken 14 lørdag, men arrestpersonale fandt manden død i sin celle omkring klokken 12.30. Statsadvokaten er informeret om sagen.
Manden har tidligere ved kvælning dræbt to unge kvinder i Vestjylland. I 1983 dræbte han i en alder af 16 år i et anfald af jalousi en 15-årig kæreste, der brød med ham. Han fik tre års fængsel for vold med døden til følge.
I 1991 kvalte han i en alder af 23 år en 21-årige kvinde og blev dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital, idet han blev fundet skizofren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned