DRAMA I MORGENTRAFIKKEN: PONY PÅKØRT AF LASTBIL
Trafikulykke på Falster tidligt fredag morgen fik desværre en dødelig udgang.
En pony er død, efter at den tidligt fredag morgen blev påkørt af en lastbil på Nykøbingvej, rute E55. ved Ønslev på Falster, oplyser politiets vagtchef.
Ponyen var tilsyneladende sluppet løs fra det sted, hvor den hørte hjemme, og løb ud på vejen i mørket foran lastbilen, der ikke kunne nå at standse.
Ifølge vagtchefen blev ponyen ikke dræbt i selve sammenstødet, men Dyrenes Beskyttelse sendte en dyrlæge til stedet, som vurderede, at det var nødvendigt at aflive den.
Ponyen lå ved 08,.40-tiden stadig i rabatten, da man ifølge vagtchefen ikke har kunnet få kontakt til ejeren, og Vejdirektoratet var derfor blevet sat på opgaven med at fjerne dyret. Kort efter klokken 9 er ponyen fjernet fra stedet, fremgår det af Vejdirektoratets trafikkort.
Lastbilchaufføren slap fra sammenstødet uden fysiske skader.
Uden sammenhæng med den ovennævnte episode, så oplyste en buschauffør kort efter klokken 08.30 til Radio SydhavsØerne, at der også løber tre løbske heste rundt på Fuglsangvej ved Frejlev på Østlolland, så pas på, hvis du er på de kanter.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned