Dreng fængslet for voldtægt af søster

Ved et lukket retsmøde i Aarhus valgte dommeren lørdag at fængsle en 14-årig dreng. På grund af hans unge alder, skal han fængsles på en ungdomsinstitution frem til 1. april.

Drengen er sigtet for at begå voldtægt mod sin egen søster på otte år, men ellers er politiet tilbageholdende med at oplyse yderligere i sagen.

Østjyllands Politi oplyser dog, at drengen valgte ikke at kære fængslingen.

Det var sidste år, at den kriminelle lavalder blev sænket fra 15 til 14 år. Dermed blev det også muligt at fængsle børn på 14 år.

/ritzau/

En kun 14-årig dreng er fængslet i Aarhus, sigtet for voldtægt mod sin egen søster.

Offentliggjort Sidst opdateret