Dreng på 14 stod bag bombetrussel i Aabenraa
Rådhus og politistation var lukket i flere timer på grund at tom trussel i telefonen. Dreng fordrejede stemme.
En dreng på 14 år er blevet afsløret som den, der stod bag en bombetrussel mod rådhuset og politistationen i Aabenraa onsdag.
Med fordrejet stemme kom han til at lyde som en kvinde i telefonen.
Truslen medførte, at begge steder blev evakueret onsdag eftermiddag, hvilket foregik stille og roligt, forlød det.
Opkaldet gav en del postyr. Betjente trak rundt med bombehunde i bygningerne, og derefter kunne afspærringerne ophæves.
I første omgang blev myndighederne narret af den fordrejede stemme.
Lokalpolitiet fortalte onsdag til JydskeVestkysten, at det var en kvinde, der i telefonen til en sagsbehandler i kommunen var kommet med truslen.
Torsdag formiddag ønsker politiet ikke at sige noget nærmere om, hvorfor drengen kom med truslen.
Han er under den kriminelle lavalder og kan derfor ikke straffes.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned