Dreng på otte år ramte bil med stenkast fra bro
Efter et farligt stenkast mod en bil i Hovborg nord for Vejen har politiet haft samtaler med forældre til tre børn. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Farligt stenkast nord for Vejen. Politiet har opsøgt forældre til børn efter farlig episode lørdag aften.
En dreng på otte år kastede lørdag aften en sten fra en bro og ramte en bil i Hovborg nord for Vejen, skriver ekstrabladet.dk søndag.
Stenen var tæt på at ramme bilens forrude og kunne dermed have kvæstet bilisten alvorligt.
I stedet traf stenen en såkaldt a-stolpe, som bærer bilens karosseri, oplyser politiet til Ritzau. Den otteårige var i selskab med to andre børn, en dreng og en pige.
- Bilisten stoppede op og fik selv fat i børnene og i deres forældre, oplyser vagtchef Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Episoden skete lørdag ved 18-tiden.
Søndag blev politiet underrettet om sagen. Derfor blev Grindstedvej, rute 425, ved Hovborg afspærret, mens betjente var ude for at lede efter stenen.
I øvrigt har politiet søndag aflagt besøg hos forældrene, oplyser vagtchefen.
- Muligvis vil sagen blive fulgt op af SSP, siger Erik Lindholt og henviser til samarbejdet mellem skole, kommune og politi.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned