Drikkevand skal fortsat koges
polfoto
Drikkevandet fra Horbelev Vandværk skal fortsat koges.
Prøver af drikkevandet blev taget torsdag, men kogepåbuddet ophæves tidligst tirsdag.
Dermed skal drikkevandet fortsat koges før det drikkes. Der blev tidligere på ugen fundet e-coli bakterier i en af vandprøverne. Der blev torsdag taget nye prøver af drikkevandet og resultaterne af disse foreligger fredag eftermiddag, men selvom de skulle vise, at drikkevandet igen skulle kunne drikkes, så skal der også mandag tages endnu en prøve, hvor resultatet af denne først kan foreligge tirsdag i næste uge.
Det oplyser Jens Erik Rasmussen, formand for Horbelev Vandværk til folketidende.dk.
Det anbefales, at alt vand til husholdning koges i minimum 2 minutter, indtil forureningskilden er fundet og/eller vandet igen bliver erklæret bakteriefrit.
Horbelev vandværk oplyser, at brugere, der bor i Nr. Tåstrup, Særslev Klep, Truelstrupvej, Nykøbingvej og på Særslevvej 4-10 og 13-19, får for tiden vand fra Horreby Vandværk og er derfor ikke omfattet af kogeanbefalingen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned