Efter skud hos frisøren bortvises ung mand fra Esbjerg by
22-årig mand får fængsel i seks år for skud mod mand fra rivaliserende gruppe. Landsret stadfæster byretsdom.
I seks år må en ung mand ikke vise sig i et afgrænset område i Esbjerg by, efter at han affyrede en pistol mod en mand i en frisørsalon.
Vestre Landsret har i en dom torsdag stadfæstet en tidligere afgørelse fra Retten i Esbjerg, og det indebærer, at også straffen på fængsel i seks år står ved magt.
Det var 5. januar sidste år, at Mohamed Ali Hassan Ibrahim iført maskering dukkede op i Jafar Hair Studio på Storegade. Han skød mod en mand, der sad i stolen, men ramte ikke.
Den 22-årige mand, der ifølge det regionale medie jv.dk går under tilnavnet "Hvidklat", er fundet skyldig i forsøg på farlig vold. En anklage om forsøg på manddrab er blevet afvist.
Han tilhører en gruppering på Stengårdsvej, og manden i frisørsalonen kommer fra en anden gruppe, der knyttes til Kvaglundvej.
I januar sidste år var der alvorlige spændinger mellem de to grupper, og manden, der skulle klippes, bad flere gange en kammerat om at holde øje med biler udenfor.
Lige pludselig standsede en bil op og lyste ind i salonen. Straks efter dukkede den maskerede mand op i døren.
Tre søstre, der befandt sig i salonen, smed sig på gulvet, og manden i stolen flygtede, mens en pistol blev affyret. Offeret blev dog ikke ramt.
Kort efter episoden blev Mohamed Ali Hassan Ibrahim anholdt hos sin mor på Stengårdsvej.
I sager om bandekriminalitet er det i nogle tilfælde blevet muligt at give et opholdsforbud i en bestemt periode og i bestemte områder.
Den første sag af denne karakter behandles for øvrigt af Højesteret fredag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned