Efterlyser indbrudstyve og biler
Foto: Thomas Borberg
Thomas Borberg
Lokalpolitiet mener, at der en sammenhæng mellem to indbrud, hvor to biler efterlyses.
Første melding kommer fra en virksomhed på Fabriksvej i Sakskøbing kort efter klokken 22 fredag aften. Her er tyve kommet ind i en virksomhed ved at brække en port op. Derefter har man forsøgt at stjæle en bil, som det dog ikke lykkedes at starte.
Vidner har ifølge lokalpolitiet fortalt, at der er set tre mænd i mørkt tøj på virksomhedens område, som har gået rundt og lyst med lommelygter. Næste melding kommer fra Torebyvej ved Toreby, hvor der også er begået et indbrud i en virksomhed.
- Her er der stjålet nøgler til en bil. Men tyvene har tilsyneladende ikke fundet den bil, som nøgler passer til, for nøglerne var blevet smidt på jorden uden for virksomheden, fortæller Carsten Olsen fra lokalpolitiet.
Fra virksomheden på Torebyvej er der efter indbruddet set en ældre sølvgrå Mercedes og en mindre sølvgrå bil køre fra stedet.
Eventuelle vidner kan kontakte politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie