Efterlysning fører til anholdelse af mand for voldtægt
En kvinde blev voldtaget i oktober. Knap to måneder senere har politiet anholdt den formodede gerningsmand.
Fyns Politi har onsdag anholdt en 35-årig mand, der har været efterlyst i forbindelse med en voldtægt af en kvinde i Glamsbjerg på Fyn i oktober.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker, dagen efter at manden blev efterlyst med billede. Politiet takker i samme omgang borgere og medier for hjælpen.
Manden, der blev anholdt i lokalområdet i Glamsbjerg, er nu blevet sigtet for voldtægten af den 33-årige kvinde.
Den 35-årige mand, der ikke taler dansk, har endnu ikke taget stilling til sigtelsen, oplyser politiet. Han skal nu afhøres med tolk.
Det var i begyndelsen af oktober, at kvinden blev voldtaget på en bænk bag en restaurant i Glamsbjerg.
Kvinden havde mødt manden på restaurant Hjørnet, hvor han havde spurgt, om hun ville med ham udenfor for at ryge en cigaret og drikke en øl.
Kvinden gik efter voldtægten hjem og ringede til politiet for at anmelde overgrebet.
Da politiet ikke havde fundet frem gerningsmanden på egen hånd, blev den 35-årige mistænkte gerningsmand derfor efterlyst med billede tirsdag.
Billedet var fra restaurantens overvågningskamera.
Som en del af efterforskningen har politiet foretaget nogle undersøgelser, som har givet en dna-profil på den person, som formodentlig har voldtaget kvinden.
- Så må vi se, om matchet stemmer, fortalte vicepolitiinspektør Henrik Justesen om dna-profilen og billedet af den mistænkte gerningsmand tirsdag.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie