Eftersøgt mand anholdt i bus - bagage undersøges
Tagensvej i København er spærret, mens politiet undersøger anholdt mands bagage.
Politiet har torsdag eftermiddag spærret Tagensvej i København ved Jagtvej. Vejen er lukket i begge retninger.
Det skete efter en dramatisk anholdelse i en bus nummer 6A, hvor en årvågen politimand havde genkendt en eftersøgt mand.
Politiet fik standset bussen og anholdt manden.
Manden efterlod to tasker i bussen, der skal undersøges af tilkaldte bombehunde.
- På grund af mandens gøren og laden er vi nødt til at undersøge, hvad han har i taskerne. Om det måske er noget ulovligt, for eksempel våben, siger Henrik Brix.
Bussen, hvor manden var passager, er blevet evakueret, og Tagensvej er spærret omkring Shell-tanken ved Jagtvej.
Den dramatiske anholdelse fandt sted ved 15-tiden.
Hvor længe den trafikerede vej skal være afspærret midt i myldretiden afhænger af, hvad bombehundene finder.
Hvis der er mistanke om farligt indhold i taskerne, vil rullemarie fra forsvarets ammunitionsryddere blive tilkaldt. Og i så fald vil afspærringen trække ud, siger vagtchefen.
Han ønsker "af efterforskningsmæssige grunde" ikke at oplyse, i hvilken sag den anholdte mand er eftersøgt. Der er heller ikke andre oplysninger om manden.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie