Ekspedient dømt for overfald på kunde
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Et skænderi om køb af cigaretter endte med knivstik og dom til ekspedienten.
- Han ville have cigaretter uden at betale. Da jeg sagde nej, trak han en kniv og truede mig.
Sådan lød forklaringen fra en 22-årig mand, som midt i juni blev fremstillet i et grundlovsforhør og sigtet for vold med kniv mod en 48-årig mand.
Episoden fandt sted i Netes Kiosk i Sakskøbing mandag den 13. juni. Den 22-årig drev på det tidspunkt kiosken, mens den anden var kunde og tit købte på klods.
Den pågældende aften ville den 48-årige igen have cigaretter uden at betale, men den 22-årige sagde nej. Så kom det ifølge ham til skænderi og slagsmål, både inde i kiosken og udenfor.
- Vi slog hinanden, og vi havde knive i hænderne. Jeg må have ramt ham, men det var ikke med vilje, sagde den 22-årige.
Den 48-årige blev blandt andet ramt af stik i halsen og det ene ben, foruden en del slag. En ven kørte ham til politistationen i Vordingborg, og derefter blev han i helikopter fløjet til Rigshospitalet, hvor han blev behandlet for sine skader.
Den 22-årige mand blev efter knivstikkeriet varetægtsfængslet, og mandag blev han i Retten i Nykøbing dømt fire måneders fængsel og en betinget udvisning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned