De nordjyske politifolk får søndag eftermiddag ekstra hjælp i forsøget på at finde en tre-årig dreng, inden mørket falder på.
Østjyllands Politi rykker ud med seks hunde og deres førere.
I forvejen har flere nordjyske hundeførere og helikoptere været i gang med jagten på den rødhårede dreng.
Han blev væk ved ved 11-tiden, da han var ude med gå i Tranum Klitplantage med flere voksne.
Også cirka 30 hjemmeværnsfolk er sat ind på opgaven.
- Alt disponibelt mandskab er i gang, lyder det fra Nordjyllands Politi ved 17-tiden.
- De var ude at gå en tur. Da faren vender sig om, kan han ikke se drengen, fortæller Nordjyllands Politi.
Da det ikke lykkedes for familien selv at finde drengen, blev der ringet til politiet lidt før klokken 12.
Med sin familie bor drengen i en spejderhytte på Sandmosevej 439.
I området er der en del grøfter og vandhuller.
Drengen har rødt hår og er iført blå cowboybukser og en grå dynejakke.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned