En bølge af indbrud

Et usædvanligt stort antal indbrud præger i disse dage politiets døgnrapport.

På Nøjsomhedsvej har der været indbrud natten til tirsdag. En terrassedør er brudt op og der er stjålet en play station, nogle dvd’er og nogle flasker vin. På Pederstrupvej ved Horslunde er der stjålet et fladskærms-tv torsdag formiddag. Det er ikke klarlagt, hvordan man er kommet ind.

Lidt derfra, på Vedby Sidevej var der ligeledes tirsdag formiddag indbrud. Her er en rude i en dør fjernet, og der er også stjålet et fjernsyn samt en computer.

Et fladskærms-tv er også stjålet på Grønvej i Nakskov. Her er en rude knust med en sten fra mandag eftermiddag til tirsdag eftermiddag. 
I forretningen Bastian i Søndergade gik tyverialarmen i gang klokken 00.33 i nat, da indgangsdøren blev knust med en sten. Det er ikke gjort op, om noget er stjålet.

Der er mere end almindeligt mange antal indbrud på politiets døgnrapport fra Vestlolland i disse dage.

Offentliggjort Sidst opdateret