En mand har mistet livet i en brand i Frederikshavn
En mand er død i en brand i et rækkehus på Fregatvej i Frederikshavn. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Alarmen lød omkring klokken 01.00 onsdag, og der blev sendt røgdykkere ind i huset. Her fandt de en mand.
En mand har mistet livet i en brand i et rækkehus på Fregatvej i Frederikshavn.
Det oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi Jess Fallberg.
- Vi er lige nu i gang med at foretage en række tekniske undersøgelser, og vi har endnu ikke identificeret den omkomne, siger vagtchefen.
- Derfor kan vi ikke sige så meget om branden endnu, siger han.
Politiet og brandvæsnet fik alarmen klokken 01.00 natten til onsdag.
Her fandt røgdykkere manden inde i huset, og en læge erklærede ham død.
Familiens pårørende er endnu ikke underrettet.
Politiet ved heller ikke, om det er husets ejer, der er død.
Huset har fået en del røgskader, og en kat omkom også i branden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned