En person er død efter alvorlig trafikulykke nær Næstved
Politiet arbejder på at underrette de pårørende til en person, som er død efter færdselsuheld mandag morgen.
En person er død i et færdselsuheld på Præstø Landevej syd for Næstved tidligt mandag morgen.
Anmeldelsen kom klokken 05.47.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
- Politiet kan for nuværende ikke oplyse yderligere om denne tragiske hændelse, lyder det kort før klokken 08.00.
Ifølge B.T. er der tale om to biler, som er kørt frontalt sammen. En bilinspektør er ifølge mediet til stede for at undersøge området.
Politiet arbejder på at underrette de pårørende.
Rute 265 Præstø Landevej var tidligere på morgenen afspærret helt i forbindelse med politiets arbejde, men P4 Trafik skriver på Twitter kort før klokken 08.30, at vejen er genåbnet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned