OPDATERET: Politi formoder, at det er en kvinde, som mandag blev fundet indebrændt i husbrand.
M M
ens WarrerensWarrer
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
En brand mandag morgen i et hus på Nakskovvej ved Horslunde har kostet en person livet.
- Vi antager, der er tale om den 54-årige kvinde, som er tilmeldt adressen, som er indebrændt, men det skal et ligsyn og en obduktion i løbet af ugen endelig fastslå, siger politikommissær Steen von Würden fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi.
Han fortæller at de nærmest pårørende til kvinden er orienteret om branden.
Politiet er nu gået i gang med de tekniske undersøgelser i huse,t og der er på nuværende tidspunkt ikke nogen teori om, hvordan branden er opstået, fortæller politikommissæren.
Kort før klokken 8 mandag morgen blev brandvæsnet fra Nakskov alarmeret, da der blev observeret røg fra bygningen.
Annonce
Da indsatsleder Henrik B. Christensen ankom, var husets stueetage fyldt af tæt, sort røg, og vinduerne i huset var så varme at han ikke kunne holde på dem. Imens væltede røgen pludselig ud under tagskægget. Det var i første omgang umuligt for røgdykkere at komme ind i huset, og først da branden i stueetagen var slået ned, kunne de gå ind. Her blev der fundet en død person.
En nabo fortæller, at han allerede ved 7-tiden havde lugtet røg, men troede det var nogen der brændte affald af. Først langt senere blev der observeret røg fra huset.
Nakskovvej var en overgang mandag formiddag spærret ved brandstedet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned