En stribe tog blev forsinket af selvmord

Årsagen er en påkørsel nær Danshøj Station i Valby.

Ved ottetiden ramte et regionaltog, der kom fra København, med stor fart en mand, der havde stillet sig op på skinnerne, oplyser politiet.

Manden var dræbt på stedet.

- Vi har en kraftig mistanke om selvmord, siger vagtchef Jens Kristiansen i Københavns Politi.

Umiddelbart har politiet ikke kunnet identificere den dræbte.

Både S-tog, regionaltog og fjerntog holdt stille på grund af ulykken, mens brandvæsnet arbejdede på stedet.

Klokken 9.20 blev der igen givet grønt lys for togtrafikken, oplyser Banedanmark.

/ritzau/

I næsten halvanden time lørdag morgen kørte der ingen tog mellem København og Høje Taastrup.

Offentliggjort Sidst opdateret