Erkendte brandstiftelse
Foto: Birgitta Andersen
Birgitta Andersen
øsserupvejOPDATERET: 57-årig lejer af ejendom i Fuglse har overfor politiet erkendt, at han havde sat ild til huset.
Kort før klokken to mandag eftermiddag indgik en alarm om brand i en nedlagt landejendom på Bøsserupvej 11 i Fuglse.
Staldbygningen var overtændt, da Lolland-Falster Brandvæsen nåede frem lidt efter.
Derfor var det kun ved en hurtig indsats, det lykkedes at redde stuehuset, som var truet af både strålevarme og af, at et halvtag forbandt den brændende stald og stuehuset.
Lolland-Falster Brandvæsen var på stedet frem til klokken 19.15.
Efterslukningen tog lang tid, ikke mindst fordi der havde været asbesttag over den brændte staldbygning, og det kræver omhyggelig håndtering for ikke at udgøre en sundhedsfare.
Kort efter politiets ankomst blev lejeren af huset, en 57-årig mand anholdt. Det skete, da han overfor politiet, og også overfor et vidne, havde erkendt, at det var ham, der havde sat ild på huset.
Han var beruset og ustabil og vil blive afhørt i dag, hvorefter politiet tager stilling til, om han skal fremstilles i et grundlovsforhør.
Teknisk afdeling hos politiet er bestilt til en undersøgelse af brandstedet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie