Fængselsbetjent kørt til behandling efter overfald
En overfaldsalarm sendte nødsignal til et forkert sted i fængslet, og hjælpen kom derfor sent frem.
En fængselsbetjent blev fredag kørt til behandling efter et overfald i Nyborg Statsfængsel. Ifølge Fængselsforbundet er betjenten stærkt forslået.
Ifølge forbundet, som er fængselsbetjentenes fagforening, var det en 27-årig mand, der angreb betjenten i forbindelse med en gårdtur.
Overfaldet udviklede sig ifølge forbundsformand Kim Østerbye værre end nødvendigt, fordi der var en fejl på fængselsbetjentens overfaldsalarm.
Da betjenten trykkede på alarmen for at tilkalde hjælp, blev signalet sendt til et forkert sted i fængslet, og derfor nåede hjælpen ifølge Kim Østerbye sent frem.
Forbundsformanden oplyser, at fængselspersonalet tidligere har oplevet, at overfaldsalarmsystemet har svigtet.
Fængselsforbundet har tidligere på sommeren fortalt om to overfald på fængselsbetjente. De foregik begge i Statsfængslet i Vridsløselille.
I begge tilfælde var der tale om psykisk syge indsatte, der gik løs på personalet. Ved det ene overfald valgte betjentene ifølge Fængselsforbundet at sprøjte peberspray mod overfaldsmanden, som også blev slået med knipler.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned