Fængselsforening: Gode prøveløsladelser er komplekse

Betjente i sorte kampuniformer patruljerede omkring byrettens bygninger i København under sagen mod to unge mænd, der er mistænkt for at have hjulpet Omar el-Hussein Foto: POLFOTO/Jens Dresling

Kriminalforsorgsforeningen mener, at man kan blive skarpere til at vurdere, hvem der skal prøveløslades.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er ingen tvivl om, at Kriminalforsorgen skal stramme praksis, når det gælder prøveløsladelser. Men det er ikke så let, som det lyder.

Sådan siger formanden for Kriminalforsorgsforeningen som svar på justitsminister Søren Pinds (V) udmelding om, at retningslinjerne for prøveløsladelser skal indskærpes som følge af skudattentaterne i København 14. og 15. februar.

- Løsningen på, at vi får prøveløsladt folk, som vi ikke skulle have prøveløsladt, er ikke så ligetil og kræver flere ting, siger John Hatting.

Ifølge ham betyder det blandt andet, at der skal fokus på uddannelse, så de indsatte motiveres til at tage del i samfundet. Derudover skal der tales mere med de indsatte, så man kender til den situation, de løslades til.

- Og det kræver, at der arbejdes på tværs af kommuner, politi og kriminalforsorg. Det er langt sværere, end det lige lyder, siger han.

Han mener, at gerningsmanden til skudattentaterne i København, hvor to civile blev dræbt og seks personer såret, er et godt eksempel på dårlig kommunikation mellem myndighederne.

Blandt andet blev Omar el-Hussein afvist af jobcentret, da han henvendte sig i Københavns Kommune efter løsladelse. Og det på trods af tre bekymringsskrivelser om el-Hussein fra Kriminalforsorgen til PET.