Hvis man forsøger at køre væk, selvom der hænger en politimand ind gennem sideruden på bilen, så ender køreturen i arresten.
Det konkluderede byretsdommeren i Århus, da han onsdag fængslede en 44-årig mand frem til den 22. december.
Det var onsdag morgen, at en civilpatrulje ville snakke nærmere med føreren af en bil på Langelandsgade. Manden forsøgte at køre fra politiet, men den ene af betjentene smadrede sideruden med sin stav og stak overkroppen ind for at få fat i nøglen.
Men manden i bilen ville ikke give op. Han nåede at køre 70 meter med omkring 30 kilometer i timen, før betjenten til sidst fik hevet nøglen til sig.
Det er anden gang på godt en måned, at politiet i Århus oplever den situation. I september blev en betjent slæbt 20 meter efter en bil, da en biltyv ikke ville standse.
Han blev i første omgang løsladt af byretten, men den beslutning blev underkendt af landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned