Færger mellem Gedser og Rostock mangler vand til at sejle
Stormen giver problemer med lavvande i færgelejet i Gedser. Derfor er færgefarten indstillet indtil onsdag.
Rederiet Scandlines indstiller tirsdag aften sejladsen på ruten mellem Gedser og Rostock på grund af lavvande, oplyser rederiet på sin hjemmeside.
Mens det vestlige Danmark kæmper med forhøjet vandstand, er vandstanden i færgelejet i Gedser lavere end normalt. Midt på aftenen tirsdag var vandstanden ifølge DMI 36 centimeter under dagligt vande.
Onsdag formiddag ventes vandstanden helt ned til 79 centimeter under dagligt vande.
Aflysningerne rammer alle afgange fra Gedser og fra Rostock.
Scandlines venter at genoptage sejladsen onsdag klokken 13.30 fra Gedser og klokken 15.30 fra Rostock.
Passagerer henvises til i stedet at benytte færgeruten mellem Rødby og Puttgarden.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned