FAKTA: Anklagen om brændstof for halv milliard til Syrien
Et russisk jagerfly fotograferet over Syrien i 2018. To danske selskaber er under anklage i en sag ved Retten i Odense for frem til sommeren 2017 at have leveret i alt 172.000 ton brændstof til fly til Syrien. Kunderne var to russiske selskaber. (Arkivfoto). Foto: Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Dan-Bunkering og Bunker Holding solgte til russiske firmaer. Nægter at have overtrådt EU-sanktion mod Syrien.
Retten i Odense skal afgøre, om to selskaber har overtrådt EU's forbud mod at sende brændstof til fly til Syrien.
Læs mere om sagen her:
* A/S Dan-Bunkering Ltd. og moderselskabet Bunker Holding A/S er tiltalt. Også Keld Rosenbæk Demant er under anklage. Han er bestyrelsesformand i det ene selskab og administrerende direktør i det andet.
* De nægter sig skyldige. Der var ingen viden om, at brændstoffet skulle til Syrien, lyder det.
* Borgerkrigen i Syrien blev indledt i 2011. På baggrund af regimets "fortsatte brutale undertrykkelse og krænkelse af menneskerettighederne" vedtog EU sanktioner i 2012, som i 2014 blev udvidet til også at omfatte jetbrændstof.
* I alt blev der gennemført 33 handler fra 2015 til 2017, hævder Bagmandspolitiet. Kunderne var to russiske selskaber, Sovfracht og Maritime Assistance. Værdien var 648 millioner kroner.
* Leverancerne skete i den østlige del af Middelhavet, netop da Rusland trådte ind i krigen i Syrien på regimets side og indledte bombardementer med fly.
* En fortjeneste på næsten 18 millioner kroner kræves konfiskeret. Desuden er der krav om bøder til selskaberne og om fængsel til Keld Rosenbæk Demant.
* Kaptajnen på det ene skib er i Grækenland idømt seks måneders fængsel for to af de mange transporter.
* I USA er der rejst en straffesag mod seks personer fra Sovfracht og to syriske havneinspektører.
* 17 vidner er indkaldt til Retten i Odense. Dommen ventes afsagt i december.
Kilder: Anklageskrift, oplysninger i retsmøder.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned