Fandt over 200.000 piller i Sakskøbing: Fire mænd fængslet i opioid-sag

Arkivfoto: Anders Knudsen

Fire mænd er ved Retten i Nykøbing blevet varetægtsfængslet i fire uger i omfattende sag om opioider og sovemedicin.

Offentliggjort Sidst opdateret

På et lager i Sakskøbing er der blevet gemt i hvert fald 185.000 piller af typen zopiclone, der anvendes som sovemedicin.

På lageret var også cirka 39.000 piller i kategorien benzodiazepiner, der er stærkt vanedannende beroligende piller.

Det fremgår af sigtelsen, der torsdag er læst op i Retten i Nykøbing Falster. Her er fire mænd i alderen 27-51 år blevet varetægtsfængslet i fire uger i forbindelse med sagen.

De nægtede sig alle skyldige, men kærede ikke kendelsen om fængsling.

/ritzau/