Det var helt på sin plads, da en fængselsfunktionær fik en advarsel for lydighedsnægtelse.
Det har Højesteret nu konkluderet i den tre et halvt år gamle sag.
Balladen begyndte, da der hurtigt skulle skaffes folk, der kunne hjælpe i et arresthus, hvor der var uro.
Derfor blev fængselsfunktionærens afdeling bedt om at sende en mand af sted. Men fængselsfunktionæren stillede krav om, at afdelingen først kunne afgive en mand, hvis man blev kompenseret på en eller anden måde.
Det endte med, at fængslets kommandocentral gav ham besked på at glemme det, da man havde fundet en anden medarbejder, der kunne bruges i stedet.
Men ved at stille krav gjorde den fængselsansatte sig skyldig i lydighedsnægtelse, og netop pligten til at efterkomme regler er helt central for en tjenestemand.
"Højesteret lagde til grund, at de ansatte i et fængsel har pligt til umiddelbart at efterkomme en anmodning om bistand i en hastesituation", fremgår det af dommen.
Derfor har både landsret og Højesteret nu vurderet, at fængselsfunktionæren begik en tjenesteforseelse.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned