Far får fem år for overgreb på to små døtre
Nævningeting i Aalborg finder 40-årig mand skyldig i at have forgrebet sig på to døtre gennem mere end to år.
I godt to et halvt år blev to små nordjyske piger udsat for en stribe seksuelle overgreb af deres egen far.
Det har et nævningeting i Retten i Aalborg onsdag slået fast, og dommen til den 40-årige mand er fastsat til fængsel i fem år.
Samtidig skal faren betale godtgørelse på henholdsvis 80.000 og 100.000 kroner til ofrene.
Under sagen har han nægtet sig skyldig, men retten har lagt afgørende vægt på, hvad børnene har fortalt.
De var blot fire og otte år, da de påståede forbrydelser begyndte. Den ene pige blev udsat for blandt andet samleje, mener nævningetinget.
Forholdene stoppede sidste forår, da politiet fik en anmeldelse og indledte efterforskningen.
Den 40-årige har været varetægtsfængslet, og det skal han fortsat være, har retten bestemt.
Han har på stedet anket til Vestre Landsret med krav om frifindelse, oplyser retten.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie