Politiet leder efter en deprimeret mand fra Esbjerg, der torsdag formiddag forsvandt med sine to børn, en pige på otte og en dreng på 11 år. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ifølge politiet hentede den 40-årige far sine børn klokken 10:40 på deres skole. Afhentningen skete uden tvang og dramatik, oplyser politiet.
Herefter har ingen imidlertid hørt noget fra manden, der kørte bort i en sort Ford Fokus C-max med indregistreringsnummeret VT 45 174.
Denne bil leder politiet nu med lys og lygte efter.
- Vi ved endnu ikke, hvad der er sket, om der overhovedet er sket noget, og hvad der måtte ligge bag. Lige nu drejer det sig bare om at få kontakt til ham, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen.
Jv.dk beretter, at manden forinden har truet med at dræbe sig selv og børnene, men de oplysninger kan politiet ikke bekræfte.
- Der ligger intet selvmordsbrev, og vi har ingen andre indikationer, der skulle pege i den retning. Men vi er selvfølgelig nervøse over, at han ikke tager sin telefon, siger sektionsleder Lene Scharff fra Sønderjyllands Politi.
Børnene bor normalt hos deres mor, og farens afhentning kom helt ud af det blå og uden forudgående aftale med nogen, oplyser politiet.
Faren beskrives som cirka 170 cm høj med kort blond til rødligt hår. Han er iført en rødlig, kortærmet t-shirt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned