Faren i Brønderslevsagen bekræfter i Vestre Landsret i Aalborg, at hans tidligere hustru og mor til deres 10 sammenbragte børn var "herre i huset".
Det var hun både, mens den dårligt fungerende familie boede på Lolland i 2008, siden i Skanderborg, og mens de boede i huset i Serritslev ved Brønderslev, mener han.
Hun var 10 gange værre end en tikkende bombe, gentager faren, der forklarer, at moren enten selv slog sine børn eller fik børnene til at slå hinanden indbyrdes.
Om sin 38-årige tidligere kone siger den 42-årige mand:
- Hun kunne finde på at kyle træsko efter børnene, hvis de larmede eller sloges, siger manden.
Han afviser, at han på noget tidspunkt selv har slået sin kone eller nogen af de mange børn. Heller ikke tvunget hustruen til noget seksuelt.
- Hun er en type, man ikke kan diskutere med, siger han på anklagerens spørgsmål om den håbløse hygiejne i hjemmet.
- Jeg havde så meget om ørerne med mit chaufførjob, at jeg ikke fik gjort noget ved det. Jeg vidste godt, der så forfærdeligt ud i vores hus, når opvasken fik lov til at stå og bleerne bare blev smidt i sofaen eller ned på gulvet, siger faren.
- Jeg kunne vælge at blive eller gå min vej. Jeg ville ikke få noget ud af at snakke med hende om det, siger den 42-årige.
Afhøringen af faren om de påståede seksuelle overgreb mod hans datter og en steddatter fortsætter senere onsdag.
Retssagen varer til midt i december, hvor der ventes dom den 16.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie