Far og datter er kommet alvorligt til skade i soloulykke
En 30-årig mand og hans fireårige datter er blevet fløjet til Odense Universitetshospital i helikopter.
En 30-årig mand og hans datter på fire år er kommet alvorligt til skade efter en soloulykke i Nørre Nebel fredag aften.
Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.
De er begge blevet fløjet til Odense Universitetshospital med helikopter.
En 34-årig mand, der er en ven til den 30-årige, er også kommet til skade i ulykken, men han er i mere stabil tilstand, end de andre.
Han er blevet overført til hospitalet med ambulance.
Politiet kender ifølge Ekstra Bladet endnu ikke årsagen til ulykken, men oplyser, at der er en bilinspektør på stedet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker.
Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
De pårørende til de tre involverede i ulykken er underrettet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned