Søværnets Operative Kommando (SOK) leder i øjeblikket efter to personer - en far og en søn -, som frygtes druknet, efter at deres jolle sent mandag aften blev fundet med bunden i vejret på havet ud for Marienlyst på Falster.
Det oplyser stabsvagten hos SOK.
- Vi regner med at forsætte eftersøgningen til klokken to i nat, og så er vurderingen, at så er det ikke længere muligt at finde dem i live, da de vil have ligget lang tid i vandet, siger stabschefen hos SOK.
Søværnets Operative Kommando fik en melding fra politiet ved 20-tiden, om at de to personer var sejlet ud i en jolle og ikke var kommet tilbage.
Efterfølgende sendte SOK helikoptere og både ud for at lede efter de to. Ved 22-tiden lykkedes det SOK at finde jollen, men de to personer var væk, og jollen lå med bunden i vejre.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er de to personer en far og en søn fra Tyskland, som havde lejet et hus i området sammen med en ven.
Det var vennen, der slog alarm til politiet, da faren og sønnen ikke vendte hjem fra en fisketur.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned