En 24-årig mand er flygtet fra det psykiatriske hospital Risskov ved Aarhus. Manden var varetægtsfængslet for et drabsforsøg, men har benyttet springturen til at opsøge vidner i sagen.
Det oplyser Østjyllands Politi fredag aften. Samtidig beder politiet om hjælp til at finde manden igen.
Den flygtede er Kenni Stegemeier Lausch, der beskrives som 186 cm høj og med kort mørkt hår.
Ifølge politiet er manden farlig. Ved man, hvor han opholder sig, så skal man altså kontakte politiet, så de kan pågribe ham.
Det lykkedes ham at flygte fra hospitalet tidligere på ugen.
- Vi har arbejdet på højtryk for at finde ham, lige siden vi hørte, at han havde opsøgt vidnerne i sagen, siger vagtchefen hos politiet i Aarhus.
Manden sad varetægtsfængslet efter et drabsforsøg i oktober, hvor et skænderi i nattelivet i Aarhus endte med, at en mand blev stukket overfladisk i maven med en kniv og en kvinde slået i hovedet med en flaske.
Der har tidligere været en lang række situationer, hvor det er lykkes for fængslede at stikke af fra Risskov.
Det førte i 2010 til, at Danske Regioner gennemgik sikkerheden på de psykiatriske afdelinger.
Konklusionen blev, at der flere steder var plads til forbedringer. Døre, låse, vinduer og hegn var nogle af de svage punkter, som der skulle rettes op på.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned