Et udslip af kemikalier på Arlas mejeri i Taulov mellem Kolding og Fredericia får politiet til at give folk i byen besked på at blive inden døre.
- Der er ingen beboelse i området, men de, der er på arbejde på de nærliggende virksomheder, skal blive indenfor og lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg. De, der skal møde til morgen, skal blive væk, siger vagtchef Jesper Duus ved Sydøstjyllands Politi.
E 20 Taulov-motorvejen mellem Kolding og Fredericia samt Østjyske Motorvej mellem Fredericia og Vejle er spærret i alle retninger, og det er uvist, hvornår de åbner igen.
- Vi har sendt bud efter specialister fra Herning, der kan måle nedfald af nitrøse gasser, så jeg er bange for, at det kan vare til op ad formiddagen, siger vagtchefen.
Det er endnu uvist, hvad der er lækket, men der er i hvert fald tale om salpetersyre og muligt andre stoffer, der udvikler meget giftige dampe, hvis de blander sig.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned