Fartbanditter fløj igennem byen: To bilister står til betinget frakendelse

Der blev blandt andet blitzet fartbilister her på Maribovej i Halsted. Billedet stammer fra en tidligere aktion. Arkivfoto: Marianne Knudsen

Det gik lidt for stærkt for en række bilister på de lokale veje torsdag. For to af dem gik det så stærkt, at de kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der blev taget billeder af 42 lidt for hurtige bilister, da politiets fotovogne torsdag var rundt på nogle af de lokale veje.

Over halvdelen af de 42 fartsyndere - mere præcist 23 - blev blitzet ved en kontrol på Maribovej i Halsted, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen.

To af de 23 havde så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet, mens en enkelt kan se frem til en betinget frakendelse. Sidstnævnte blev målt til at køre 76 kilometer i timen. Fotovognen holdt på stedet fra klokken 14.16 til 17.16.

Der var også godt med fart på hos flere bilister på Trættevejen i Tingsted, da fotovognen kiggede forbi fra klokken 16.51 til 20.00.

Her blev 11 målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen, og ligesom i Nakskov var der også her en bilist, der kørte så stærkt, at det koster en betinget frakendelse af kørekortet. Vedkommende blev målt til at køre 84 kilometer i timen.

Derudover var der klip i kørekortet til tre andre.

Derudover bød torsdagen på yderligere to fartkontroller.

Den ene fandt sted på Nakskovvej ved Vester Karleby, hvor fartgrænsen er 60 kilometer i timen. Det var der fire, der ikke overholdt, mens fotovognen var på stedet fra klokken 11.07 til 13.37.

Her blev der uddelt et enkelt klip. Den pågældende blev målt til at køre 94 kilometer i timen.

Den sidste fartkontrol var henlagt til Blæsenborg Allé i Maribo, hvor fotovognen holdt fra klokken 20.51 til 23.01 og tog billeder af to, der overskred fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Højest målte hastighed var 65 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.