Fartkontrol blev en fuser: Kun fem kørte forbi

Arkivfoto: David Arnholm

Onsdag var politiets hastighedskontrol rundt på Lolland og Falster. Det var ikke alle steder, de havde lige meget held i sprøjten.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiets havde næppe regnet med så tamt et udbytte, da en fartkontrol blev sat op onsdag aften på Kippingevej i Vester Kippinge på Falster.

Kontrollen var en "bestilt færdselskontrol", som er en mulighed, borgere kan gøre brug af, hvis de mener, der er en bestemt strækning, hvor der ofte køres for stærkt.

Det var ikke tilfældet onsdag aften. Der blev ganske få muligheder for overhovedet at måle farten.

Fra klokken 20.31 til 21.35 trillede sølle fem biler forbi. Ingen kørte for stærkt.

Det var ikke meget bedre på Ullerslevvej uden for Nakskov tidligere på dagen. Også her var en bestilt færdselskontrol ude for at fange fartbilister. Ingen af de 12 biler, der kørte forbi i tidsrummet 14.06 til 15.06 kørte for hurtigt.

22 fartbilister

De to hastighedskontroller var dog ikke de eneste, der blev udført på Lolland og Falster i løbet af onsdagen.

På Erikstrupvej i landsbyen Erikstrup ved Maribo tog en bestilt kontrol opstilling fra klokken 13.56 og fem timer frem. Her var det hele 18 ud af 114 kontrollerede, der ikke overholdt fartbegrænsningen på 50 kilometer i timen. Fem af dem fik et klip i kørekortet.

På Skandsen i Nakskov var der en enkelt, der blev taget i at køre for hurtigt, mens tre kørte for stærkt på Torkilstrupvej gennem landsbyen Torkilstrup på Falster - begge steder må der ikke køres hurtigere en 50 kilometer i timen.