Fejøfærgen ramt af maskinskade
Kun en færge til rådighed til at betjene Fejø, Femø og Askø. Mandag morgen sejles med motorbåd til Askø.
OPDATERET: Søndag kort før klokken 19 meddelte Lolland Færgefart, at Fejø-færgen Christine er ramt af maskinskade. Færgen ligger i Kragenæs. Færgefartens sidste udmelding er, at man mandag morgen vil forsøge at sejle en dobbelttur med Fejø-færgen. Derefter tages den ud af drift for at blive repareret, men forventes driftklar onsdag.
Søndag aften forsøger man at opretholde normal fartplan på Fejø - dog udgår afgangene Fejø 22:55 og Kragenæs 23:15.
Uheldet kommer på det mest uheldige tidspunkt, hvor Askø-færgen er på værft og har fået værftsopholdet forlænget på grund af et beskadiget ror. Askø-færgen ventes senest i drift tirsdag morgen.
Femøsund sejler derfor i forvejen efter særplan 1 (reduceret sejlads) på både Femø og Askø, og er efter Christines maskinskade eneste færge Lolland Færgefart har til at betjene de tre øer.
Seneste melding ved 22.30-tiden søndag er at Femøsund overgår til sejlads på Fejø og Femø efter særplan 2, der ikke omfatter ture til Askø, fra mandag afgang Fejø 07:15. Femøsund vil dog ikke helt kunne følge særplan 2. Turene fra Kragenæs 12:10 opg 12:50 samt fra Fejø 12:30 og 13:10 mandag udgår helt.
Årsagen hertil er at Femøsund 12:10 sejler fra Kragenæs til Asø og retur fra Askø 12:50. Færgefarten oplyser, at der mandag morgen indsættes en motorbåd på Askø-ruten. Denne afgår ved 08:00-tiden fra Kragenæs.
Motoruheldet med Fejø-færgen kommer lige før færgen skal til rutinemæssigt værfteftersyn 2. maj.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned