Fem af seks hjemmerøvere kendt skyldige
Et af hjemmerøverierne fandt sted på denne adresse i Tingsted. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
OPDATERET 11.48: Fem af de seks kroater, der blandt meget andet var tiltalt for flere hjemmerøverier på Lolland-Falster, er blevet kendt skyldige ved Retten i Nykøbing.
Fem af de seks tiltalte i den store hjemmerøverisag er netop blevet kendt skyldige ved Retten i Nykøbing.
Kun en enkelt - den 19-årige lillebror i familien, er blevet frikendt, oplyser TV Øst.
Fem af de seks tiltalte er i familie med hinanden, mens den sidste er en ven af familien.
To brødre på 23 og 20 år har efter anklagemyndighedens opfattelse udført de grove forbrydelser, mens deres forældre har været vidende om sønnernes gerninger.
Foruden hjemmerøverierne er de kendt skyldige i en stribe indbrud. Det er et enigt nævningeting, der har fundet dem skyldige, oplyser Ritzau.
Retsformanden fortæller, at retten har lagt vægt på, at der er fundet koster fra røverierne i familiens hjem. Ligesom teledata har afsløret, at de to brødre har befundet sig omkring gerningsstederne på gerningstidspunkterne.
Udover de dømte familiemedlemmer var også en ven af familien tiltalt. Han blev fundet skyldig i et mindre antal forhold, skriver Ritzau. Dommen ventes at falde torsdag.
De fem dømte er i det store og hele dømt efter anklageskriftet, omend der er nogle enkelte forhold, hvor dommen afviger en smule fra anklageskriftet, oplyser Folketidendes retsreporter.
Det ventes først, at strafudmålingen falder i morgen torsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned