Femte sigtelse i skunksag
Strømmen blev med at gå i landsby - Det fik politiet på sporet af skunklaboratorium. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Det hele startede med en landsby, som manglede strøm.
Den vokser sig større og større, den sag om et skunklaboratorium, som blev startet, da politiet fandt et skunklaboratorium i Herritslev ved Nysted midt i august, hvor to vietnamesiske mænd blev anholdt.
Læs også: Skunkproduktion opdaget ved strømsvigt
Få dage senere blev der fundet et tilsvarende stort skunklaboratorium på Skovbøllevej ved Købelev, hvor endnu en vietnamesisk mand blev varetægtsfængslet.
De to sager blev knyttet sammen, og for et par uger siden anholdt politiet i Ribe i Jylland en 55-årig dansk mand, som også blev varetægtsfængslet i sagen.
Efterforskningen har ført til, at man nu også sigter en 63-årig dansk mand for at have med skunkdyrkningen at gøre.
Det har imidlertid ikke været muligt at finde manden, som man mener opholder sig i udlandet.
Politiet besluttede, at manden skal fremstilles i et grundlovsforhør in absentia mandag ved Retten i Nykøbing. In absentia betyder, at han ikke er til stede. Der er nu fem sigtede i den store sag, hvor der i begge skunklaboratorier blev fundet flere end 2.000 cannabisplanter, hvilket svarer til 65 kilo hash.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie